torsdag den 9. september 2010

Turen til Australien: Turen til New Zealand og Australien:

Søndag den 5.
Jeg var tidligt oppe, for i dag skulle vi af sted, så kufferten skulle være klar til afhentning kl. 7.30. Karen og jeg tog afsked. Klokken 8.00 tog jeg med mit hold (alle australiere) nordpå fra Auckland. Det blev en flot tur gennem meget grønt og bakket landbrugslandskab med masser af køer og får.
Vores første stop var ved Matakobe Kauri Museum. Det viste Kauri træets størrelser og anvendelser – meget spændende! Og desuden Kauri Gum, som udvindes fra træets indre. I en udstilling for sig vistes verdens største samling af ”The Gum” både af ubehandlede stykker og af forarbejdede stykker til fx smykker og dukkehusmøbler ved hjælp af diverse knive – det minder meget om rav… Derfra kørte vi til en regnskov, Waipoua Forest¸ hvor vi så det gigantiske Kauri træ ”Tane Mahuta” – meget imponerende
Derfra kørte vi tværs over landet til den subtropiske Bay of Islands. Her besøgte vi the Waitangi Reserve, hvor Waitangatrakten blev underskrevet i 1840. Så blev vi indkvateret i Paihia. Jeg gik tidligt til ro – havde stadig jetlag!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar