lørdag den 11. september 2010

Turen til Australien: Turen til Australien: Turen til New Zealand og Aus...

Mandag den 6. september
Som sædvanlig startede dagen med tidlig morgenmad og derefter afgang med en ny bus og chauffør (forklaring følger) til Cape Reinga ” the very tip of New Zealand”. Vi startede med at se endnu en regnskov med bl.a. Kauri træer – Manginangina. Derefter videre nordpå på østsiden op til Cape Reinga – turen gik fint bortset fra en punktering – chaufføren og adskillige af mændene viste deres evner, så vi blev ikke meget forsinkede!! Vejen endte ved et parkeringsområde, og så skulle vi gå ned til fyret, det var virkelig en storslået oplevelse, her mødes Tasman Ocean og Pacific Ocean, desuden er der et fyrtårn og et skilt, der viser retningen mod mange af verdens byer. Tilbageturen var lidt hård – det gik jævnt opad….
Fra tippen kørte vi sydpå, men denne gang på vestsiden, hvor der er kilometervis af sandstrand, som vi kørte ned på. Vi standsede ved en kæmpeklit, hvor de, der havde lyst, kunne få lov til at surfe ned – der var plastboards til alle, men kun et fåtal, der vovede turen – men sjovt så det ud!!!
Så gik det ned til havet, hvor vi kørte en ca. 50 km mere eller mindre i havet, derfor var det ikke vores egen bus, der tog turen!!!
Vi var godt trætte, da vi nåede hjem og havde ikke besvær med at finde sengen…
Tirsdag den 7. september
Denne dag skulle vi til søs for at se mange af øerne fra søsiden og bl.a. også sejle gennem houl in the rock på Cape Brett. Vejret var desværre ikke med os, det blæste og regnede, så turen ud til the hole blev fra starten aflyst – nogle var til gengæld heldige at se delfiner!!! I godt vejr kan jeg forestille mig, det ville have været en oplevelse med den tur….
Da vi endelig kom i land, gik turen tilbage til Auckland igennem et flot landskab med masser af grønne bakkede marker med får, lam og køer. I Auckland blev vi igen indkvarteret på Sky City Hotel. Om aftenen var vi oppe til en fantastisk middag på The Observatory Restaurant i Sky Tower – rigtig imponerende, for det var heldigvis blevet klart vejr.
Onsdag den 8. september
Vi checkede ud fra hotellet og startede med at køre op til Mt. Eden med krateret af en gammel vulkan, derfra er der en fantastisk udsigt over hele Auckland by og havn. Derefter kørte vi sydpå gennem det rige mejeriomåde, Waikato, ned til Waitomo grotterne, der meget specielle i deres udformning og indeholder en masse glow worms, især på en lille og stille sejltur i mørke kan man se dem glimte – et flot syn..
Derfra kørte vi til Rotorua , hvor vi om aftenen var til Hangi (festmiddag) og Maori kulturel optræden med danse og sang
Rotorua er et center for Maori kulturen på Nordøen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar